FRØPAKKE vejledninger og sorter

Jeg håber du får glæde af frøpakken og at den giver dig overflod hen over sommeren.
Tak fordi du støtter mig og biodiversiteten - er sikker på at du får en tilstrømning af bier, sommerfugle og andre insekter, sådan som jeg har oplevet det i min have efter at have sået disse slags.

Du kan vælge at så dem alle udendørs i slutningen af april og derved lave en lille blomstereng, hvor du blander alle frøene og blot spreder dem ud over et bart styke og river let henover. Du får mest ud af både ærteblomsterne og irlandsk klokke, hvis du forspirer dem, eller i hvert fald sår dem udendørs en måneds tid før. Jeg har lavet en guide for hver nedenunder, hvor du kan se, hvad der er optimalt for dem alle. God arbejdslyst og må jord under neglene gøre dig godt

1 ÆRTEBLOMSTER
Læg dem i blød nogle timer inden du planter dem. De kan allerede nu forspires og opbevares i drivhuset og plantes ud i slut marts. Alternativt så så dem direkte i starten af april. Sørg for, at de har et stativ eller pinde at klatre op af. Forgrener sig, hvis du kniber toppen af, når de er ca 10 cm. 
2 KORNBLOMSTER
Hårdføre og kan derfor allerede sås i jordoverfladen når den er til at komme i. Ellers er den skøn med de andre slags i blomstereng og sås sammen i slut april. 20 cm imellem hver
3 HJERTEGRÆS
Du kan både forspire denne og sprede den ud i blomstereng. For forspirring start gerne i slut feb. Plantes ud slut april. 15 cm imellem hver
4 BUNNYTAILS
Kan forspires i starten af marts og plantes ud, når frosten er forbi. Kan også spredes med resten. Planterne bliver hverken høje eller brede så plant gerne tæt - omkring 15 cm imellem hver. 
5 IRLANDSK KLOKKE
Den er lidt drilsk når det kommer til spirringen, men det hjælper altid at komme den i fryseren nogle uger. Forspir den gerne, hvis du har mulighed for det. Ellers så den direkte i start april. Utrolig smuk og har godt af, at bliver støttet. 30 cm imellem hver. 
6 HONNINGURT
Biernes absolut yndlingsblomst. På engelsk hedder den bies friend.. Den sås i jordoverfladen direkte fra april. Giv den gerne lidt plads - omkring 30 cm imellem hver.
7 NIGELLA/ JOMFRU I DET GRØNNE
Denne nigella transformer er skøn. Smukke bliver og fine fristende, som er gode til tørrede buketter. Så den gerne direkte, da rødderne ikke kan lide at blive forstyrret. Den er fuldt hårdfør, så jo før du får den i jorden, jo bedre. Kan dog også spredes med de andre uden problemer. 

8 MORGENFRUER

Så den sammen med de andre i slut april og nyd de forskellige smukke farver. De er alle spiselige og bierne elsker dem. Ca 20cm imellem hver. Jo flere afblomstrede hoveder du plukker, jo flere vil komme. 
9 BRUDESLØR - 1 ÅRIG
Så den sammen med de andre slut april. 20 cm imellem hver ca. Smukkeste frøstande, som kan bruges til at tørre. Kommer kun en gang. 
10 SOLSIKKER
Kan forspires i marts og plantes ud, når frosten har passeret. Den kan godt også fint sås i slut april alene eller sammen med de andre frø i pakken. 30-45cm imellem hver. 

11 HØR
Så den i slut april gerne sammen med de andre. En af mine absolute yndlings. Skønne friske og tørre. Sås tæt for smukkeste syn. 
12 HAREØRE/ BUPLEREUM
Denne smukke blomst kan sås tidligt og også gerne sammen med de andre, hvor den med de skønne farver vil lyse op. Den sår sig selv meget villigt og er skøn! 
13 KINESISK HUNDETUNGE/ FORGLEM MIG EJ
Hårdfør sommerblomst, som er yderst skøn. Forspires gerne og plantes ud i det tidlige forår. Kan også sagtens spredes ud på et jordstykke med resten for en blomstereng. Vær opmærksom på, at frøstandende sidder fast i alt. Især tøj og pels. Her taler jeg af erfaring..
GOD FORNØJELSE