DAHLIA/GEORGINE LYKKEPOSER

Kære dig,
Først vil jeg gerne takke dig, fordi du støtter min lille virksomhed - du er med til at give mig muligheden til at gøre endnu mere godt for biodiversiteten og økologisk udbredelse. Så tak.

Lykkeposen du har modtaget består af det, som der til sommer bliver et blomsterorgie - lige nu ligner det ikke noget, som er super prangende.. Men bare vent ;-)


De skal i jorden når al frost er forbi - så det vil sige omkring midt maj. Du kan vælge at forspire dem fra starten af april - så får du blomstring ca 14 dage før :)

Indtil da skal du opbevare dem køligt og luftigt. Gerne omkring 10 grader. Hvis de tørrer meget ind, så de ser helt rynkerne ud, så spray dem gerne en gang om ugen med lidt vand - så de ikke tørrer helt ind :) Der er mange måder at dyrke dem på, men vi har altid i flere generationer tilbage i min familie lagt dem i vand i omkring 6 timer inden du planter. Og så vandes der først igen, år de har skudt de første skud op. 

De skal plantes i 10cm dybde og med 40-50 cm imellem hver. Husk at binde dem op - med snor, balmbuspinde eller hvad du lige har.

Du kan med fordel knibe toppen af, når de har fået god str - det kan du lære på min YouTube video nedenunder - ca 17 min inde. I de andre videoer på YouTube, kan du følge med i udviklingen af dem og haven generelt.

Sørg for når der kommer blomster at høste alle, dem du kan - jo mere du høster - jo flere blomster kommer der :)

Efter den første frost er det tid til at grave dem op og gemme (nogen lader dem blive i jorden og køber nye i stedet det kommende år, fordi det er lidt besværligt..) Gem dem med lidt jord omkring sig et køligt sted, hvor der hverken er for fugtigt (så de mugner) eller tørt ( så de tørrer ind). 

God fornøjelse med dem - og en skøn sæson til dig ❤️